Arsène Lupin, gentlemantyven

Maurice Leblancs gentlemantyv stjæler med manerer og med et glimt i øjet, en forklædningens mester, der midt i en samtale leverer en detektivs stjålne ur tilbage som en henkastet høflighed. Hans erklærede modstander er Ganimard, den berømte franske detektiv, der pågriber ham gang på gang, blot for at mærke jorden gynge under sig. Deres ordvekslinger udspiller sig som en duel af spørgsmål og svar, hvor hvert træk afslører det næste. Kodede beskeder, kryptiske initialer og et spillekort gennemhullet med små runde huller efterlader gåder til både politi og læser.

Baron Cahorn modtager et brev, der opregner hver eneste skat på hans slot og den nøjagtige nat, de vil blive taget. En landstryger med et sløvt blik stilles for retten og hævder at bære et usandsynligt navn. En middagsgæst tilbyder at løse det gamle mysterium om en grevindes forsvundne halskæde. Hver fortælling drejer om et trick, man halvt aner komme, men aldrig helt griber, og som bagefter berettes i en stemme, der nyder sin egen snuhed, altid et skridt foran.

Fornøjelsen ligger i vendingen: hvordan en scene, man troede at forstå, bliver til noget andet, når først Lupin er sluppet væk. Arsène Lupin bliver præcis så længe i fængsel, som det behager ham, siger han, og ikke ét minut længere. Døren står åben. Om han agter at plyndre huset eller at charmere dets ejer er netop spørgsmålet.